Warning: Undefined array key "options" in /customers/2/d/a/somtek.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 192 Specialister i teknisk dokumentation - Somtek

TEKNISK TEGNING
& DOKUMENTATION

Dokumentation og service

Stigende krav til produktionsdokumentation betyder, at fremstillingen af dokumentation i udviklingsprojekter er en vital del i skabelsen af nye produkter og maskiner. Der stilles større krav til tegningsdokumentation, sikkerhedsforanstaltninger samt service- og montagemanualer , der skal have mere fokus end før. Og det har vi.

TEKNISK DESIGN & INNOVATION

Vores mekaniske design konsulenter besidder stor erfaring inden for teknisk tegning og 3D-modellering af mekaniske- og konstruktionsløsninger. Vi har hjulpet kunder på tværs af industrier med at designe og udvikle innovative løsninger og produkter med fokus på funktion og kostoptimering.

Vi arbejder med flere discipliner inden for teknisk CAD-modellering, hvor vi er vant til både at køre selvstændige designprojekter og indgå i design-teams i udførelsen af større projekter.

  • Konceptudvikling 
  • Design lead
  • Mekanisk design 
  • Konstruktionsdesign 
  • Produktdesign
  • Emnedesign
  • Kostoptimering
  • Dobbeltkrumme-overflader
  • Reverse engineering
  • Parametrisk CAD-design
  • Rør- og kabelføring

Ved udvikling af nye produkter og maskiner kan vi hjælpe med udarbejdelsen af tegningsdokumentationen, der danner grundlaget for produktionen. Med korrekt målsætning og entydighed sikres en gnidningsfri produktion.

  • Arbejdstegninger
  • Samlingstegninger 
  • Installationstegninger 
  • Design-layout
  • GPS & ISO-tolerancer

Vi har stor erfaring med de mest benyttede CAD-programmer, hvilket gør, at vores konsulenter er hurtigt køreklare, når de starter op ude hos nye kunder. 

  • Autocad 2D
  • Autodesk inventor
  • SolidWorks
  • Catia
  • Onshape
  • Vault

I projekter har vi fokus på hele værdikæden, når vi tager designbeslutninger. På den måde sikrer vi de mest optimale løsninger både i et produkt- og kostperspektiv. Ved at fokusere på hele værdikæden undgår vi potentielle udfordringer, der ellers ville kunne opstå senere i forløbet – eksempelvis ved produktionsopstart, montage, indkøb og kvalitetssikring.

TEKNISK DOKUMENTATIONSPARTNER

Vi arbejder både ude hos vores kunder som en integreret del af jeres team eller fra vores kontor i Aarhus – enten på del- eller fuldtid. Alt sammen afhængigt af projektets behov og karakter. Fælles for begge samarbejdsformer er høj motivation og effektiv projektgennemførelse.

PRÆCIS OG OVERSKUELIGT

Dokumentation skal være opdateret. Derfor er det vigtigt, at den er præcis og ikke indeholder unødvendige oplysninger, der bruger ressourcer på at holdes up-to-date. Produktionstegningerne skal være målsat præcist og overskueligt og kun indeholde nødvendige tolerancer. Gør du brug af underleverandører, kan korrekte og præcise tegninger være en kostoptimering – helt uden at kompromittere kvaliteten.

Kvalitet

Hos Somtek udarbejder vi al produktionsdokumentation efter internationale standarder. Vi har en høj kvalitetssikring og ensartethed på alt materiale, vi leverer. 

Projekter

Somtek går ind i alle projekter med stor seriøsitet og ambition. Vi arbejder ihærdigt på at bringe værdi til projektet i form af løsninger, der løser dine udfordringer.

Ressourcer

Som superbrugere i flere af industriens CAD-programmer kombineret med erfaring fra produktionsgulvet ved vi lige nøjagtig, hvad produktionsdokumentationen skal indeholde. 

MANUALLER

Med en teknisk og strategisk tilgang leverer vi en ensartet dokumentation, der er overskuelig og overholder alle lovkrav. 

Monteringsmanual

Ved at samle samtlige processer, der indgår i produktmontage eller installationen af et maskinanlæg i en monteringsmanual, både lettes og overskueliggøres arbejdsgangene. Det bidrager desuden til hurtigere at indkøre nyt personale i produktionen samt højne produktets slutkvalitet. For at øge genkendeligheden i monteringsmanualen, benytter vi 3D-modellerne af produktet, der bruges til at illustrere processen. 

Vedligeholdelsesmanual

En vedligeholdelsesmanual har til formål at guide brugeren sikkert igennem de påkrævede processer ved servicering af mekaniske komponenter. Manualen er med til at sikre driften, forlænge levetiden og reducere driftsomkostningerne. En vedligeholdelsesmanual indeholder serviceinterval-tabeller, operationsbeskrivelser og -illustrationer samt tjekskemaer. 

 

Betjeningsmanual

Formålet med en betjeningsmanual er at uddanne brugeren i at betjene dit produkt sikkert og hensigtsmæssigt. Betjeningsmanualen skal være både letlæselig og overskuelig samt guide brugeren hele vejen fra køb af dit produkt, til betjening og helt frem til bortskaffelsen. Betjeningsmanualen skal indgå i det tekniske dossier, der laves ved udarbejdelsen af CE-mærkningen, såfremt dette er et krav for produktet.  

FRA START-UPS
TIL GLOBALE
VIRKSOMHEDER

LAD OS SKABE NOGET SAMMEN

Har du et udviklingsprojekt i tankerne? Så vil jeg hjertens gerne tage en snak med dig om, hvordan vi hos Somtek kan hjælpe med at realisere projektet. 

Vi er ret sikre på, at vi kan udfordre dine ideer og tanker og være en nyttig sparringspartner og hjælpe med at udforme en god proces, hvor vi udvikler og designer løsninger, der tager jer til nye højder.

Mathias Sommer Brun 

Mekanisk design konsulent & ejer

Mobil:      +45 25 75 09 99
Email:      [email protected]