Warning: Undefined array key "options" in /customers/2/d/a/somtek.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 192 Har du designet dit produkt så det er klar til at blive ændret?

Konstruktions-ændringer er uundgåelige - er du forberedt på dem?

Skrevet af Mathias Sommer Brun – 25.10.2021

Design- og konstruktionsændringer er uundgåelige i et produkts levetid. Det kan der være flere årsager til som eksempelvis markedets modtagelse af produktet eller lovkrav, der ændres. Det kan også være, at de komponenter, du køber hos en leverandør, udgår og erstattes med en ny generation, der risikerer at have en anden dimension, som ikke er kompatibel med konstruktionen. Der er mange årsager til at være nødsaget til at ændre et produkt, efter det er kommet på markedet – også flere end de ovennævnte.

Design- og konstruktionsændringer berører ikke nødvendigvis kun produktet. Måske har du også konstrueret et produktionsanlæg specielt til dette produkt, der skal bygges om og tilpasses de ændringer, produktet har gennemgået.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, og derfor er det uhyre svært at vide, hvilke ændringer der kan komme i fremtiden. Men det er vigtigt at gøre sig nogle grundige overvejelser om, hvilke ændringer fremtiden kan byde på, så det kan indtænkes i udviklingen.

Reddet på målstregen

Vi udviklede og designede en tablet-holder for en kunde på et tidspunkt, hvor tabletten var dækket af et sprøjtestøbt cover. Kunden ønskede, at coveret havde en holdemekanisme, der kunne fastholde tabletten for at reducere risikoen for, at tabletten kunne falde ud ved samling og adskillelse af holderen.

Elektronikbranchen er lynhurtig, og hver anden dag udkommer der nyt, og gammelt bliver skrottet. Så risikoen for, at den valgte tablet ville udgå og udskiftes med en anden over tid, var stor.

Derfor valgte vi sammen med kunden at designe holdemekanismen som en separeret del, der ville blive monteret i coveret, når tabletten skulle placeres. På denne måde er det ikke nødvendigt at redesigne hele coveret, hvis det på et tidspunkt skulle huse en anden type tablet. I så fald vil det kun være holdemekanismen, der skal tilpasses og produceres på ny. Havde vi anderledes valgt at integrere holdemekanismen i selve coveret, skulle coveret redesignes, hvilket i værste fald kunne have betydet, at det ville være nødvendigt at fremstille et helt nyt sprøjtestøbeværktøj til coveret.

Reddet på målstregen blev vi, for om morgenen på dagen, hvor sprøjteværktøjerne skulle bestilles, kom der en mail fra tablet-leverandøren med besked om, at den tablet, vi havde designet coveret til, ville udgå og erstattes med en ny version med anden ydre dimension. Med de nye dimensioner for tabletten fik vi tilpasset holdemekanismen dertil, og senere samme dag blev sprøjtestøbeværktøjerne bestilt.

Havde vi ikke været proaktive i udviklingsfasen, og hvis den mail var kommet seks måneder senere, kunne det have været en farlig og omkostningsfuld affære at skulle udskifte støbeværktøjet. Det er en tidskrævende og dyr proces at fremstille et sprøjtestøbeværktøj, og når ens leverandør så ikke kan levere sit produkt, fordi det er udgået, så er der ikke noget at sælge.

Se frem i tiden

Hvilke overvejelser kan du gøre dig, inden du konstruerer et produkt eller en maskine, for at være klar til fremtidige konstruktionsændringer?

  • Kan brugerens krav til produktet ændre sig over tid?
  • Er der kritiske områder på produktet, der er dyre og tidskrævende at ændre?
  • Er der værktøjer, der vil skulle tilpasses ved en ændring, såsom svejsefikstur eller støbeværktøj?
  • Vil en ændring kræve større ombygning af produktionsanlægget?
  • Er leverandørens komponenter blevet større eller mindre ved de seneste versioner, de har udgivet?
  • Har din leverandør planer om at lancere en ny generation af det produkt, du skal bruge i den nærmeste fremtid?
  • Er der udsigter til at skifte leverandør eller fabrikant af de komponenter, der bruges i produktet?

Det er som nævnt svært at forudsige fremtiden, men det er vigtig at forsøge efter bedste evne, da det kan spare dig for tunge omkostninger fremadrettet i produktets levetid. Brug derfor listen ovenfor som guideline så tidligt i udviklingsfasen som muligt.

Det er som sagt tidligere svært at forudsige fremtiden, men det er vigtig at prøve, da det kan spare dig for nogle tunge omkostninger senere i produktets levetid. Brug derfor listen ovenfor som guideline så tidlig i udviklingsfasen som mulig.

LAD OS SKABE NOGET SAMMEN

Har du et udviklingsprojekt i tankerne? Så vil jeg hjertens gerne tage en snak med dig om, hvordan vi hos Somtek kan hjælpe med at realisere projektet. 

Vi er ret sikre på, at vi kan udfordre dine ideer og tanker og være en nyttig sparringspartner og hjælpe med at udforme en god proces, hvor vi udvikler og designer løsninger, der tager jer til nye højder.

Mathias Sommer Brun 

Mekanisk design konsulent & ejer

Mobil:      +45 25 75 09 99
Email:      [email protected]