Warning: Undefined array key "options" in /customers/2/d/a/somtek.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 192 Vidensdeling - Noget enhver udviklingsafdeling skal have. - Somtek

Vidensbank - Noget enhver udviklingsafdeling burde have.

Skrevet af Mathias Sommer Brun – 25.10.2021

Vidensdeling er et af de stærkeste værktøjer for innovation og udvikling, og det gælder for alle afdelinger i virksomheden. Især i udviklingsafdelingen er vidensdeling vigtigt og burde have større fokus i hverdagen, men hvordan fungerer det i praksis?

Forestil dig, at du tager telefonen frem, mens du ligger på sofaen en aften og surfer rundt på forskellige medier. Du falder over et fedt produkt og tænker, det er smart lavet. Eller en video med et kompliceret pladebuk og tænker, at det skal du huske at vise kollegerne i morgen.

Hvad gør du så?

Du møder ind, kommer i tanke, om at du også lige skal vise den smarte løsning, du så aftenen forinden, så du hiver telefonen frem og leder sporadisk efter billedet – men uden held. Du begiver dig i kast med en forklaring af løsningen, og inden fyraften er det glemt.

Eksemplet ovenfor sker hver dag rundt på arbejdspladser, og det er egentlig vidensdeling, bare ikke af den effektive slags.

Effektiv vidensdeling er, når man nemt kan dele viden i form af billeder, video, artikler osv., som afdelingen har mulighed for at tilgå hele tiden uden at skulle huske, hvad artiklen nu hedder for at kunne finde den igen på Google.

Her er to simple værktøjer, du kan implementere allerede i dag, som vil effektivisere vidensdelingen i afdelingen.

1. Værktøj: En måde at gøre dette er ved at lave en mappe på et fællesdrev, hvor medarbejderne kan gemme billeder og links, hvis de kommer forbi noget interessant. Det er en hurtig og effektiv måde både at gemme det, man finder, men også at bruge, når der mangler inspiration eller viden.

Et tip er fra start at kategoriinddele mappen, såsom tekniske løsninger, processer, nyheder osv. Det vil spare for en masse oprydning senere hen, når mappen bliver for uoverskuelig at bruge, fordi det hele ligger blandet sammen.

2. Værktøj: Dette værktøj er et, jeg personligt bruger meget, da det er supernemt og indeholder uendeligt med inspiration og motivation for at innovere tekniske løsninger.

Fotoappen Pinterest er en fantastisk app, hvor folk deler billeder i næsten alle kategorier. I modsætning til Instagram kan man på Pinterest oprette sine egne mapper og nemt gemme de billeder/videoer, man finder interessant.

Mapperne kan gøres hemmelige og deles medarbejderne imellen i afdelingen.

Tippet fra værktøj 1 med at oprette flere kategorier er også relevant her.

Går vi tilbage til eksemplet i starten af dette indlæg og indfører værktøj 2, vil du slippe for at give en halvdårlig forklaring – plus at informationen vil være gemt og ikke glemt inden fyraften. Dog skal det siges, at for at gemme på Pinterest, så skal man også finde det på Pinterest.

LAD OS SKABE NOGET SAMMEN

Har du et udviklingsprojekt i tankerne? Så vil jeg hjertens gerne tage en snak med dig om, hvordan vi hos Somtek kan hjælpe med at realisere projektet. 

Vi er ret sikre på, at vi kan udfordre dine ideer og tanker og være en nyttig sparringspartner og hjælpe med at udforme en god proces, hvor vi udvikler og designer løsninger, der tager jer til nye højder.

Mathias Sommer Brun 

Mekanisk design konsulent & ejer

Mobil:      +45 25 75 09 99
Email:      [email protected]